Hvorfor er NASA på Grønland? |
 |
 |
 |
Grønlands smeltende is påvirker hele verden. Grønlands indlandsis indeholder vand nok til at hæve vandstanden i verdenshavene med 7,4 meter (25 fod).
Grønland, vist her på kloden, ligger nordøst for Canada. Det er verdens største ø og hjemsted for verdens næststørste iskappe.
Hvorfor opvarmes klimaet?
Mennesker ændrer klimaet ved at afbrænde fossile brændstoffer for at skaffe energi. Dette tilfører drivhusgasser til atmosfæren, som tilbageholder ekstra meget af solens varme og opvarmer luften og havene.
Men havene optager det meste af den ekstra varme. Faktisk er mere end 90% af den ekstra varme optaget i havene, og ikke i luften.
Varmere luft smelter Grønlands is. Men det gør varmere have også. NASAs forskningsprogram - Oceans Melting Greenland (OMG - eller have der smelter Grønland) forsøger at finde ud af, hvor meget af Grønlands afsmeltning, der er forårsaget af af varmere have.
OMG kaster sonder ud fra fly som dette, for at måle hvor meget havene opvarmes.
En gletsjer på Grønland set fra luften. Som en flod af is har den over tusindvis af år banet sig vej igennem bjergene og har skabt en fjord.
Forskningsprogrammet
OMG startede det 5-årige forskningsprogram i 2016. OMG foretager hvert år to undersøgelser, hele vejen rundt om Grønland:
- 1. En undersøgelse af havet (sommer) hvor sonder kastes ud fra fly for at måle temperaturer og saltindhold i vandet.
- 2. En undersøgelse af isen (forår) hvor en luftbåren radar ser på hvordan isen forandrer sig fra et år til det næste.
Til venstre, scanner GLISTIN-A radaren isen. Til højre kastes AXCTD-sonder i havet.
UNDERSØGELSE AF HAVET (Sommer)
Om sommeren er der mindre havis. Med mere åbent vand, er det den bedste årstid til at bruge sonder i havet ved den Grønlandske kyst. Hvert år kaster OMG omkring 250 sonder i havet, for at måle vandets temperatur og saltindhold omkring Grønland.
Når en sonde skal kastes, flyver flyet i lav højde(mellem 500–5000 fod) for at sikre, at hverken mennesker, udstyr eller dyr er for tæt på. Generer sonderne dyrelivet? Nej, sonderne udsender ingen lyde, og forskerne sørger altid for, at kysten er klar, før sonderne kastes ud.
Gule prikker viser, hvor OMG bruger AXCTD-sonder omkring Grønland.
- 1) Sonden kastes ud fra flyet, faldskærmen åbner
- 2) Sonden lander i vandet
- 3) Bøjer flyder på overfladen og sender data tilbage til flyet, mens sonden synker
- 4) Efter 15 minutter synker både bøje og sonde til havbunden, hvor de nedbrydes
UNDERSØGELSE AF IS (Forår)
Foråret er den bedste årstid til at flyve med radar over Grønland. Det er lige før sneen begynder at smelte, og tør sne giver et bedre signal til radaren.
Så hvert forår sendes radaren til Grønland på NASA's G-III fly. Den undersøger gletsjerne og isens overflade ved hjælp af interferometri. På engelsk kaldes den et Glacier and Ice Surface Topography Interferometer (GLISTIN-A -også kendt som UAVSAR's Ka-bånd radar). Flyet overflyver Grønlands mere end 200 gletsjere i 80 linjer.
Radaren måler gletsjernes højde og finder deres kanter. Dette gør det muligt for OMGs forskere at se, hvordan gletsjernes tykkelse ændrer sig fra år til år.
Røde linjer viser hvor OMG indsamler GLISTIN-A radar-data over Grønland.
Flyets besætningsmedlemmer i Keflavik, Island i forbindelse med forårets undersøgelse af isen. Her optræder piloter, mekanikere, radaringeniører og chefforskeren (2 gange!) foran NASAs fly Gulfstream III.
Al data indsamlet af OMG ved hjælp af sonder, radar mm. er frit tilgængelig for alle der besøger siden "Physical Oceanography DAAC (PO.DAAC)". Forskere har allerede anvendt denne data i mange vigtige opdagelser og OMG-data kan også være af stor interesse for folk i og udenfor Grønland.
Se OMG på arbejde
Josh Willis, OMGs chefforsker (PI), tager dig med på en flyvning og nedkaster nogle sonder. (Udskrift)